Find din nye bolig her

FAQ

Vi har samlet de mest stillede spørgsmål, så det er nemt for dig at få svar på det, du ønsker. Mangler du svar på noget, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte de tilknyttede mæglere. Brug venligst vores kontaktformular nedenfor.

Hvornår startede de første tanker til Lille Nyhavn?

Projektet har været undervejs siden 2005, hvor byens borgere har været inddraget i en stor del af udviklingen. Nu realiseres drømmen, og forhåbningen med de charmerende pakhusejendomme er, at de i fremtiden bliver et vartegn for hele Skanderborg.

Hvad er Lille Nyhavn blevet inspireret af?

Som navnet indikerer, er ejendommene inspireret af de historiske og charmerende omgivelser i Nyhavn i København, hvor de kulørte pakhusbygninger skabet en fantastisk atmosfære.

Hvem bygger?

Bygherre bag projektet er Lille Nyhavn A/S herunder den lokale forretningsmand Lars Kromand, som selv er født og opvokset i Skanderborg samt tidligere indehaver af DK-food Steffen Ramsgaard, fra Egå.
Totalentreprenøren er JCN Bolig, ingeniøren er Viborg Ingeniørerne, og arkitekterne er Ole Hassager Petersen & P+P Arkitekter. På byggepladsen er entreret med flere lokale virksomheder, så det lokale islæt beholdes.

Hvornår står projektet færdigt?

Projektet står færdig ultimo 2023 med indflytning inden årsskiftet 2023/2024.

Kan man få medindflydelse på indretning/materialevalg?

Lille Nyhavn bygges i høj kvalitet, og der er tænkt på alle de små detaljer, som giver en eksklusiv følelse i dagligdagen. Som køber af en lejlighed i Lille Nyhavn har man mulighed for at ændre på nogle af de valg, der er taget. Alle købere bliver inviteret til et møde, hvor køberne får mulighed for indflydelse på nogle af de materialevalg der er i deres kommende lejlighed. Herudover inviteres køberne til møde ved køkkenfirmaet samt hårde hvidevareleverandøren.

Er der elevator?

Der er elevator i hver opgang, og som noget helt særligt ankommer du til din bolig med en elevator, der kører direkte op i din lejlighed fra parkeringskælderen.

Er der gulvvarme?

Der er gulvvarme overalt i lejlighederne.

Er der altaner til lejlighederne?

Til alle lejligheder er der minimum én tilhørende altan. De store altaner er så vidt muligt bygget ind i facaden for at skabe et privat udendørsrum, hvor du helt ugeneret kan nyde den fantastiske udsigt til søen. Altanernes størrelser varierer fra 4 til 27 kvm. Se aktuelle størrelse på plantegningerne i boligvælgeren.

Er der mulighed for parkering?

Lille Nyhavn har stor parkeringskælder, og der er både mulighed for at købe og leje en parkeringsplads. Der er adgang til parkeringskælderen fra alle opgange, og du kan tage elevatoren fra din lejlighed direkte ned i kælderen. Der er samtidig mulighed for at vælge en parkeringsplads, der er placeret tæt på din opgang. Gæster har mulighed for mod betaling at parkere i kælderen.

Er der mulighed for ladeboks til elbil?

Lille Nyhavns parkeringskælder er fremtidssikret, og du kan få installeret lige den ladeboks, du ønsker, ved din parkeringsplads.

Er der cykelparkering?

Der vil være cykelparkeringspladser i P-kælderen og der bliver et aflåstrum med mulighed for opbevaring af special-/racercykler.

Hvordan er købsprocessen?

Hvis man ønsker at købe en lejlighed i Lille Nyhavn, skal man kontakte home eller Nybolig, som i fællesskab står for salg af lejlighederne.

Kan man købe lejlighed betinget af nuværende bolig?

Man kan godt købe en lejlighed betinget af salg af nuværende bolig. Kontakt home og Nybolig for mere information.

Hvad kommer der i stueetagen?

Ejendommenes stueplan er tiltænkt restaurant, café, butikker, hotellejligheder og øvrig erhverv.
De to torve er anlagt til to store, åbne torvepladser, som er hyggelige opholdsrum i rolige omgivelser, og som giver mulighed for markedsdage og sociale aktiviteter for beboerne og til glæde for hele byen. De to torve bliver indrettet med flere siddearealer på integrerede bænke og træer i store plantekummer, så området er et fredfyldt åndehul med plads til nærvær.

Kommer der gæsteværelser?

I stueetagen kommer der blandt andet hotellejligheder. Der stilles én lejlighed til rådighed, som kan bookes af husets beboere på favorable vilkår.

Hvad er ”grejrummet”?

”Grejrummet” er et fællesdepotrum, der ligger i stueplan. Her bliver der mulighed for opbevaring af 2 paddelboards, der stilles til rådighed af sælger til brug for ejendommens beboere. Der kommer desuden 2 kanoer, der kan benyttes af ejendommens beboere, således ejendommens nærhed til søen kan blive udnyttet optimalt.

Ligger Lille Nyhavn centralt?

Lille Nyhavn ligger i hjertet af Skanderborg. I bymidten kan du udforske adskillige shopping- og indkøbsmuligheder, restauranter og kulturtilbud. Du finder både de større butikskæder og lokale specialforretninger med unikke produkter. Der er med andre ord noget for enhver smag i Skanderborg, hvad enten man søger.

Hvad har Skanderborg at byde på?

I Skanderborg finder du noget af Danmarks smukkeste natur. Et af byens helt store tilløbsstykker er søerne, og Skanderborg har også fået et stort og bynært søbad på 1.500 kvm, hvor du kan svømme i bassinet eller hoppe direkte på et paddelboard og få pulsen op, mens du oplever byen fra søsiden. De mange skovområder i Søhøjlandet omkring Skanderborg inviterer til lange gåture og adrenalinspækket mountainbiking.